Få en professionel vurdering af dine pulsårer hos vores specialiserede røntgenlæge, hvor der foretages en grundig undersøgelse af åreforkalkning, blodcirkulation og eventuelle udvidelser.
Formålet er bl.a. at vurdere din risiko for hjerte-kar-sygdomme og blodpropper.
80% af slagtilfælde kunne være undgået med livsstilsændringer eller behandling ifølge WHO.
Mængden af plak i pulsårerne (åreforkalkning) er en af de bedste måder at vurdere din risiko for hjerte-kar-sygdomme. Kombineret med de øvrige undersøgelser får du en omfattende risikovurdering.
Lægen undersøger halspulsårerne, hovedpulsåren i maven (aorta) og lyskepulsårerne der forsyner benene.
Lægen måler cirkulationen i blodårerne og afdækker eventuelle udvidelser, åreforkalkninger og kolesterolaflejringer (plak).
Sund kost, regelmæssig motion og rygestop, og i nogle tilfælde medicin, kan bremse øgningen i mængden af plak og i nogle tilfælde reversere den. Sådan reduceres også fremtidig risiko for hjerteanfald og slagtilfælde.
Udover den løbende forklaring får du også en rapport umiddelbart efter undersøgelsen. Denne indeholder f.eks. en karstatus, der blandt andet viser mængden af plak i pulsårerne i forhold til alder og køn.
Du får også en samlet vurdering og råd fra lægen.
Vil du i tillæg undersøge en række af kroppens øvrige indre organer kan du bestille en udvidet helbredsundersøgelse. Denne undersøgelse indeholder ovenstående plus vurdering af en række andre organer. Se mere her.